Dagli' Brugsen, Rask Mølle

Projektet omfatter opførelsen af en ny Dagli' Brugsen i Rask Mølle. Som en del af projektet nedbrydes tre eksisterende ejendomme centralt i byen, så grundene efterfølgende kan sammenmatrikuleres. Herefter udføres jordarbejder og indbygning af sandpude med henblik på fundering i jordrender.

Butikken opføres med bagmurselementer, TTS-plader og trapezplader. Facaden skalmures i en mørkbrændt mursten, mens taget udføres med en traditionel tagpapløsning. Der etableres desuden en varegård med egen varetilkørsel fra Boringvej. Fra Kildevej etableres adgang til butikkens parkeringsareal via det eksisterende parkeringsareal ved det lokale fodboldanlæg.

Butikken indrettes med et stort salgslokale med tilhørende delikatesse og køkken. Derudover etableres flaskerum, lager med både køle- og frostrum samt en velfærdskerne med kontor, pauserum, toiletter mv.

Samarbejde

Projektet udføres i tæt samarbejde med Coop med fokus på gode løsninger og en effektiv fremdrift gennem hele byggeprocessen. BASE bistår samtidig Coop med koordinering af bygherreleverancerne, så de udføres rettidigt og koordineres med den øvrige fremdrift på projektet.

Projektet opføres i samarbejde med GINNERUPARKITEKTER og Arne Elkjær A/S.

Fakta om projektet

Bygherre: Coop Danmark A/S
Entrepriseform: Totalentreprise
Etageareal: 1.106
Byggeår: 2026-2027
Arkitekt: GINNERUPARKITEKTER A/S
Ingeniør: Arne Elkjær A/S
Udskriv  

Jonas Egeskov Jensen
Erik Popperud