
Speedline udvidelse, Skanderborg
BASE Entreprenør har som totalentreprenør opført 945 m2 lager for Speedline i Skanderborg. Der er tale om en tilbygning til deres eksisterende lager, hvor 790 m2 er etableret som traditionelt lager med reolsystem og 155 m2 robotlager, som bliver koblet sammen med deres nuværende Autostore system. På sigt har Speedline mulighed for at udvide 2/3 dele af reollageret med Autostore systemet.
Autostore er primært baseret på onlinesalg til både Danmark, men også til udlandet, og onlinesalget var netop årsagen til, at Speedline havde brug for yderligere kapacitet på deres pluklager.
Lageret er opført i samme stil og kvalitet som det eksisterende byggeri og med samme robuste materialevalg i form af grå betonelementer, antracitfarvede ståldøre og porte samt glittet betongulv.
På projektet har der været stort fokus på logistik og sikkerhed til byggepladsen, da byggeriet var placeret på bagsiden af det eksisterende lager, og derfor foregik al transport gennem deres nuværende p-arealer.
Et andet stort fokus var det brandtekniske i forbindelse med at forbinde det nye AutoStore-system med det eksisterende, da systemet skal føres fra én eksisterende brandsektion til en ny brandsektion, hvor brandporte skal implementeres i styringen af Autostore. En spændende udfordring, som vi heldigvis har erfaring med fra tidligere byggerier.
Udover lageret er der etableret 8 stk. nye p-pladser ud mod vejen.
Den eksisterende hovedbygning er opført af BASE tilbage i 2020 og kan ses her: Speedline, Skanderborg
Projektet er udført i tæt samarbejde med ingeniørfirmaet Arne Elkjær og Arkitektfirmaet Frost Larsen samt bygherrens leverandør af Autostore system, Element Logic.