
The Army Painter, Stilling
Det tidligere af BASE opførte byggeri ”Toprent” har fået nye brugere, og i den anledning har de brug for en mindre ombygning, så lageret bliver tilpasset deres behov.
Opgaven på etape 1 omhandler opdeling af ét af de eksisterende lagerrum med en skillevæg, hvor der i den ene del skal udføres epoxybehandling på både gulve samt vægge i en højde på 2,5 meter. Rummet skal bruges til tapperi fra de store mængder maling ned i små beholdere på ca. 18 ml. Derudover skal der etableres vaske med tilhørende afløb og vandinstallationer.
Udover tapperiområdet skal der i et andet lagerrum etableres et lille kontorområde til virksomhedens WEB-kontor, altså et kontor, hvorfra der håndteres plukkeordrer fra deres sortiment. Kontoret bliver malerbehandlet og forsynet med vinylgulve, og der skæres hul i eksisterende betonfacader til vindues- og dørparti.