Vi tilbyder

Partnering, total- eller hovedentreprise for dit byggeri

Hvad er forskellen på entrepriseformerne?

Partnering

Partnering handler om samarbejde fra starten eller så tidligt i processen som muligt. I stedet for at bygherre, rådgivere og entreprenør arbejder hver for sig, samles alle centrale parter tidligt i processen for i fællesskab at skabe det bedst mulige projekt – ved samtidig udnyttelse af alles kompetencer på samme tid.

Hos BASE foretrækker vi partnering, fordi vi oplever, at de bedste løsninger opstår gennem tæt dialog, gensidig tillid og tidlig inddragelse. Når vi bliver koblet på projektet allerede i de indledende faser, kan vi bidrage med vores praktiske erfaring og være med til at finde løsninger, der fungerer både i praksis, økonomisk og byggeteknisk.

Den tætte samarbejdsform giver samtidig en mere smidig byggeproces, hvor udfordringer kan håndteres hurtigt og i fællesskab. Med åben dialog og gennemsigtighed i økonomien skabes der et stærkt grundlag for tillid mellem alle parter gennem hele projektet.

For os handler partnering ikke kun om selve byggeriet, men om at skabe et godt samarbejde fra første idé til det færdige resultat. Det giver bedre beslutninger, færre misforståelser og et stærkere projekt samlet set.

Hovedentreprise

En hovedentreprise omfatter flere af - men ikke alle de ydelser, der indgår i et byggeprojekt. Det vil sige, at vi tager os af fagentreprenørerne, økonomien og selve byggeriet. Som hovedentreprenør har vi det overordnede ansvar for disponering og styring af fagentrepriserne.

Det betyder, at vi indgår kontrakter med alle fagentreprenører, og at vi har styr på, at de økonomiske rammer for hovedentreprisen ikke skrider. Vi sørger også for, at tidsplanen bliver fulgt, at fagentreprenørernes arbejde koordineres, at erhvervsbyggeriet står færdigt til tiden – og at det selvfølgelig lever op til de kvalitetsmæssige standarder, der er blevet aftalt for byggeriet.

Totalentreprise

En totalentreprise omfatter alle ydelser inden for rådgivning, og alle de repræsenterede håndværksfag. Det vil sige, at vi som totalentreprenør på baggrund af en dialog med dig som bygherre, forestår udvælgelse af rådgivere (arkitekter og ingeniører) og fagentreprenører. Som totalentreprenør varetager vi desuden alle planlægnings- og styringsopgaver lige fra projektering, kontakt til myndigheder samt projekt- og byggeledelse undervejs i alle faser af dit byggeprojekt.

LAD OS STÅ FOR DIT BYGGERI

Der er mange grunde til at lade BASE stå for dit byggeri. Vi har mange års erfaring og kender alle led i processen – fra de første idéer og projektering til det færdige byggeri.

Vi arbejder tæt sammen med en lang række kompetente rådgivere og fagentreprenører, og gennem partnering, total- og hovedentrepriser skaber vi byggeprojekter med fokus på kvalitet, samarbejde og gennemsigtighed. Det er din garanti for et byggeri, der gennemføres inden for de aftalte rammer – både økonomisk, tidsmæssigt og kvalitetsmæssigt.

Vi lægger stor vægt på åben dialog gennem hele processen, både når det gælder økonomi, materialevalg, arbejdsmiljø og de praktiske løsninger undervejs i byggeriet.

Vores spidskompetencer er erhvervs- og idrætsbyggeri med et højt serviceniveau, hvor vi har stor erfaring med både nybyggeri, renovering og transformation.

Ønsker du at høre mere om mulighederne for dit kommende byggeprojekt, står vores organisation klar til at høre om dine ønsker, behov og idéer – og det er helt uforpligtende.

Mød alle vores specialister her!

bubble