
Vi skal opføre LYS1 i Lyseng
I fredags kunne Aarhus Kommune og Fonden Lyseng Idrætscenter præsentere vinderprojektet for det nye LYS1, og her er BASE glade for at være en del af vinderholdet sammen med arkitektfirmaet Kjaer & Richter, Arkplan og ingeniørfirmaet Viggo Madsen.
Der skal opføres et nyt multicenter, som samler en lang række funktioner under ét tag, heriblandt bibliotek, borgerservice, lokalarkiv, fitness og idræt. LYS1 skal danne ramme om både hverdagsliv og aktiviteter i lokalområdet og skabe et sted, hvor forskellige generationer og interesser får mulighed for at mødes.
Hos BASE begyndte arbejdet med sagen allerede for omkring et år siden, hvor Elise Utzen Keller stod for prækvalifikationen. Sidenhen har vores tilbudsleder Jeppe Bøndahl regnet på sagen.
Vi er utrolig taknemmelige for at være blevet udpeget til projektet, og vi glæder os til at tage hul på opgaven sammen med de øvrige parter og selvfølgelig til at dele meget mere fra LYS1 undervejs.
Billederne er fra arrangementet i fredags, hvor direktør Klaus Rønslev, projektchef Kennet Gregersen og projektleder Jonas Jensen deltog fra BASE, og så med lidt lækre visualiseringer af det kommende byggeri.