
Partnering som samarbejdsform
Totalentreprise og hovedentreprise er velkendte entrepriseformer i byggebranchen. Partnering er en anden samarbejdsform, som vi hos BASE har arbejdet med på flere projekter de senere år, og som vi er rigtig glade for.
Partnering handler kort fortalt om at få de centrale parter omkring bordet så tidligt som muligt. Bygherre, rådgivere og entreprenør arbejder tæt sammen fra de indledende faser, så alles kompetencer bringes i spil på samme tid.
Når vi bliver involveret tidligt, kan vi bidrage med vores praktiske erfaring, mens projektet stadig tager form. Sammen kan vi finde løsninger, der fungerer i praksis, økonomisk og byggeteknisk, og udfordringer kan tages i opløbet og løses i fællesskab.
Partnering bygger samtidig på tæt dialog, gensidig tillid og gennemsigtighed i økonomien. Det skaber et stærkt udgangspunkt for samarbejdet hele vejen fra de første idéer til det færdige byggeri.
Vil du læse mere om partnering og forskellene på de forskellige entrepriseformer, kan du gøre det her: BASE - samarbejdsformer